Der har været lidt leveringstid på delene der skal bruges for at bringe legeredskaberne up to date, men vi har fået oplyst at det er lige oppe over nu.
Måned: september 2016
Opretning af fortove – opdatering
Vi er nu så småt i gang igen. Vi må erkende at vi ikke kan undgå at beskadige asfalten uanset metode. Derfor har vi forhandlet en ny pris pr. lbm. incl. reparation af asfalten. Sammen med brolæggeren tester vi p.t. metoden i et “frisk” vænge hvor der ikke har været arbejdet før. For at økonomien ikke løber løbsk tager vi et vænge ad gangen hvor vi sammen med brolæggeren på ny vurderer hvilke ujævnheder der trænger mest. Når testen er afsluttet, forhåbentlig til alles tilfredshed, går vi i gang med de områder der udgør en sikkerhedsrisiko m.h.t. glatføre (frosne vandpytter) eller vand der løber fra vejen ind på medlemmernes grunde. Vi husker selvfølgelig også reklamationen på det arbejde der allerede er udført i det sidste vænge på Lungstedløkken.