Grundejerforeningen Lungstedparken inviterer til Skt. Hans aften, onsdag den 23. juni 2021 med start fra ca. kl. 19.30
Efter et års ufrivillig pause er det tid til at fejre Sankt Hans i Lungstedparkens Grundejerforening.
Arrangementet afholdes på det grønne område bag Lungstedvangen 78 & 88.
Bålet tændes kl. ca. 20:30, inden da vil det være muligt at indtage lidt fra grillen.
Alle beboere i Lungstedløkken og Lungstedvangen vil kunne få udleveret 1 pølse m/brød, samt en vand, sodavand, øl eller et glas rød/hvidvin, ved at lade sig krydse af på vores adresseliste i forbindelse med udleveringen. Mad og drikke udleveres samtidigt til alle i husstanden.
Der kan tilkøbes yderligere pølser, brød og drikkevarer til fornuftige priser, dette er også gældende for de beboere som medbringer familie eller venner. MobilePay eller kontanter kan anvendes.
Vi overholder naturligvis alle retningslinjer og sørger for ekstra hygiejne omkring håndtering og udlevering af mand og drikke. Som det ser ud lige nu vil det i juni være muligt at mødes udendørs uden restriktioner.
Hvis der er nogen der har mulighed for at hjælpe bestyrelsen med det praktiske denne aften hører vi meget gerne fra jer på mail bestyrelsen@lungstedparken.dk
Tilmelding til aftenen på udsendte link, så vi har en indikation af hvor mange der deltager.
PS: Hekse til bålet er meget velkomne, naturlige materialer er at foretrække pga. brandfaren.
Med bål hilsen og håbet om en god aften
Bestyrelsen