Med henvisning til foreningens vedtægter indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling
Torsdag d. 11. november kl. 19:30 i Aulaen på Rasmus Rask Skolen.
Indgang i skolegården.
Den ekstraordinære generalforsamling blev besluttet af to årsager.
Det gav det ikke mening at beslutte legepladsernes fremtid/beløbsrammer m.v. med stemmer fra nogle få fremmødte.
Det lykkedes ikke at vælge nye medlemmer til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling.
Dagsorden:
1:
Fremlæggelse af projekt legepladser og afstemning om projektet skal fortsætte og i givet fald beløbsrammer.
2:
Valg til bestyrelsen – der skal vælges mindst 3 nye medlemmer og evt. 2 suppleanter.
På den ekstraordinære generalforsamling stemmes der om de to ovenstående punkter.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
PS: Kom nu ud af busken og vær med til at præge fremtiden i vores område. Mød op og vær med i beslutningen om vores legepladsers fremtid, og overvej samtidig om det ikke kunne være noget for DIG at stille op til bestyrelsen. Ingen medlem er for ungt eller for gammelt til at stille op. Bestyrelsen deler normalt opgaverne mellem sig, meget af arbejdet koordineres via mail og telefon, så 4-5 aftener til hyggelige bestyrelsesmøder i løbet af året er en lille pris for indflydelse og for at være med til at koordinere nye tiltag og vedligeholdelse af vores dejlige område.