Husk den ekstraordinære Generalforsamling Torsdag d. 11. november



Husk den ekstraordinære Generalforsamling Torsdag d. 11. november kl. 19:30 i Aulaen på Rasmus Rask Skolen.
Indgang i skolegården.
Dagsorden:
1:
Fremlæggelse af projekt legepladser og afstemning om projektet skal fortsætte og i givet fald beløbsrammer.
2:
Valg til bestyrelsen – der skal vælges mindst 3 nye medlemmer og evt. 2 suppleanter.
På den ekstraordinære generalforsamling stemmes der om de to ovenstående punkter.

Nyheder fra bestyrelsen:
Stien bag Lungstedløkkens vænger:
Vi har endelig fået svar fra Odense Kommune. Desværre uden en afklaring. Kommunen oplyser de ikke kan ikke komme med en tidsplan endnu for, hvornår stien er færdig, da der er sket nogle uforudsete hændelser, som har påvirket arbejdet.
Skiltning med parkering forbudt på vendepladser i vængerne:
Kommunen oplyser: I forhold til at skilte vendepladsen med et forbud mod parkering, så er det muligt. Sidevejene er private fællesveje, se kort, så det er de tilstødende grundejere med vejejeren, som skal være enige om at opsætte skiltningen. Vejmyndigheden skal i samarbejde med politiet godkende en tegning, der viser de ønskede placeringer af skiltene samt skiltetyper, inden opsætning af skiltene. Man kan læse mere her: https://www.odense.dk/borger/trafik-og-veje/veje/regler-og-tilladelser/opsatning-af-plakater-skilte-mv/vejvisning/permanent-vejafmaerkning-og-skilte
Det bliver således en opgave for den nye bestyrelse at få dette på plads.
Bomme ved indgange til Lungstedløkkens vænger:
Da det ser ud til at have lange udsigter før stien bliver sammenhængende har bestyrelsen taget kontakt til gartneren for at arbejde videre med de omtalte bomme.
Opgravninger i forbindelse med etablering af fiber:
Der nedlægges rør til både TDC og Energi Fyn så der skal kun graves denne ene gang. I vængerne bliver de nødt til at fjerne nogle fliser på fortovet for at få det gravet ned. Fra græsrabatten hvor rørene ligger bliver der skudt rør til husene på den anden side af vejen så der bliver ikke lagt noget under fliserne på stamvejen og sikkert kun gravet i den ene side i vængerne.
Vandforsyning i Lungstedvangen:
Som tidligere meddelt skal der etableres målerbrønde, anboringer og stophaner på Lungstedvangen. Arbejdet forventes igangsat inden for de næste 14 dage. I den forbindelse skal entreprenøren have plads til en container jord og en skurvognscontainer. De kommer til at stå for enden af Lungstedvej i ”hakket”. Kontaktpersonen hos entreprenøren oplyser i øvrigt: På sigt kommer der elektroniske målere i målebrøndene så man kan se forbruget på fx telefonen. Så bliver det nemt at holde øje med om der skulle være en læk imellem brønd og hus som man kommer til at betale for og som man ikke betaler for når måleren sidder inde i huset. I første omgang skal man dog ud og aflæse i brønden. Han ville ikke love hvornår det blev elektronisk men i løbet af et par år.
Venlig hilsen

Bestyrelsen

Lungstedparkens Grundejerforening