Grundejerforeningen Lungstedparken inviterer til Skt. Hans aften,
søndag den 23. juni 2019 med start fra ca. kl. 19.30
Vi afholder igen i år Skt. Hans i Lungstedparkens Grundejerforening.Bålet afholdes på det grønne område bag Lungstedvangen 78 & 88.
Bålet tændes kl. ca. 20:30, inden da vil det være muligt at indtage lidt fra grillen.
Alle beboere i Lungstedløkken og Lungstedvangen vil kunne få udleveret 1 pølse m/brød, samt en vand, sodavand, øl eller et glas rød/hvidvin, ved at lade sig krydse af på vores adresseliste i forbindelse med udleveringen. Mad og drikke udleveres samtidigt til alle i husstanden.
Der kan tilkøbes yderligere pølser, brød og drikkevarer til fornuftige priser, dette er også gældende for de beboere som medbringer familie eller venner. MobilePay eller kontanter kan anvendes.
I år har vi ud over bålet 2 bålfade så børn og barnlige sjæle kan bage snobrød. Medbring selv pind og snobrødsdej.
Fortæl gerne om i kommer, så vi er sikker på der er pølser nok.
Tilmelding: Klik her
PS: Hekse til bålet er meget velkomne, naturlige materialer er at foretrække pga. brandfaren.
Med bål hilsen og håbet om en god aften
Bestyrelsen