Sankt Hans aften 2023

Grundejerforeningen Lungstedparken inviterer til sankthansaften fredag den 23. juni 2022 med start fra ca. kl. 19.30

Arrangementet afholdes på det grønne område bag Lungstedvangen 66 & 82.

Bålet tændes kl. ca. 20.30. Inden da vil det være muligt at indtage lidt fra grillen.

Alle beboere i Lungstedløkken og Lungstedvangen vil kunne få udleveret 1 pølse m/brød samt en vand, sodavand, øl eller et glas vin ved at lade sig krydse af på vores adresseliste i forbindelse med udleveringen. Mad og drikke udleveres samtidigt til alle i husstanden.

Der kan tilkøbes yderligere pølser, brød og drikkevarer til fornuftige priser – dette er også gældende for de beboere som medbringer familie eller venner. MobilePay eller kontanter kan anvendes. 

Bestyrelsen har brug for frivillige hænder til følgende opgaver:

  • Klargøring inden aftenen – bl.a. opsætning af pavilloner, lave bål m.m.
  • Under aftenen – bl.a. styre grill, uddele mad og drikke m.m.
  • Dagen efter – bl.a. nedtagning af pavilloner, oprydning m.m.

Hvis der er nogen, der har mulighed for at hjælpe bestyrelsen med det praktiske denne aften, hører vi meget gerne fra jer på mail bestyrelsen@lungstedparken.dk

Tilmelding

Tilmelding til aftenen skal ske på dette link, så vi har en indikation af, hvor mange der deltager inkl. Gæster, hvis det ønskes, at der skal være mulighed for at købe pølse og drikkelse til dem.

https://tinyurl.com/2xv6cn3b

Seneste tilmelding er tirsdag den 13. juni.

PS: Hekse til bålet er meget velkomne, men naturlige materialer er at foretrække pga. brandfaren. 

Med bålhilsen og håbet om en god aften 

Bestyrelsen

Sankt Hans aften 2022

Grundejerforeningen Lungstedparken inviterer til Skt. Hans aften, torsdag den 23. juni 2022 med start fra ca. kl. 19.30

Arrangementet afholdes på det grønne område bag Lungstedvangen 78 & 88.

Bålet tændes kl. ca. 20:30, inden da vil det være muligt at indtage lidt fra grillen.

Alle beboere i Lungstedløkken og Lungstedvangen vil kunne få udleveret 1 pølse m/brød, samt en vand, sodavand, øl eller et glas rød/hvidvin, ved at lade sig krydse af på vores adresseliste i forbindelse med udleveringen. Mad og drikke udleveres samtidigt til alle i husstanden.

Der kan tilkøbes yderligere pølser, brød og drikkevarer til fornuftige priser, dette er også gældende for de beboere som medbringer familie eller venner. MobilePay eller kontanter kan anvendes.

Hvis der er nogen der har mulighed for at hjælpe bestyrelsen med det praktiske denne aften hører vi meget gerne fra jer på mail bestyrelsen@lungstedparken.dk

Tilmelding til aftenen på dette link, så vi har en indikation af hvor mange der deltager. https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSdUr5wpkRKJX_6_IyM-Zvz-n4Kg_dm7n8X4LPqs4AbHaNe4Rw/viewform?usp=pp_url

Seneste tilmelding er torsdag den 16. juni

PS: Hekse til bålet er meget velkomne, naturlige materialer er at foretrække pga. brandfaren.

Med bål hilsen og håbet om en god aften Bestyrelsen

Ordinær generalforsamling 2022

Med henvisning til foreningens vedtægter indkaldes herved til ordinær generalforsamling

Onsdag, den 27. april 2022, kl. 19.30 i H-lokalerne ved Rasmus Rask Hallen

Dagsorden

1.                   Valg af dirigent (Bjarne Havsteen)          

2.                   Bestyrelsens beretning

3.                   Aflæggelse af regnskab

4.                   Rettidigt indkomne forslag   

4.1: Forslag fra 

Lars og Stina, Lungstedløkken 9: 

  • Udbedring af evt. fejl og mangler på veje og fortove efter opgravninger.
  • Opfyldning af manglende belægning på i slippen til stien LL 1-23

4.2: Forslag fra bestyrelsen:

                      Ingen forslag stillet

5.                   Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent

6.                   Valg af bestyrelsesmedlemmer

Eva Jensen, Torben Hansson og Jacob Hornegaard modtager genvalg. 

Vi mangler stadigvæk to kandidater til bestyrelsen, hvorfor yderligere kandidater kan opstilles på generalforsamlingen. 

7.                   Valg af 2 suppleanter

8.                   Valg af 2 revisorer:

Bjarne Havsteen & Gert Nielsen modtager genvalg

Bestyrelsen indstiller Bjarne Havsteen og Gert Nielsen til genvalg. 

Yderligere kandidater kan opstilles på generalforsamlingen. 

9.                   Valg af 2 revisor suppleanter

10.                 Eventuelt

På bestyrelsens vegneTorben Hansson

Generalforsamling 2022

Ordinær generalforsamling afholdes onsdag den 27. april 2022 kl. 19.30 i H-lokalerne ved Rasmus Rask Hallen

Reserver denne dato allerede nu!

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 1. april 2022.

Forslag kan evt. sendes på mail til: bestyrelsen@lungstedparken.dk

Der udsendes dagsorden 14 dage før generalforsamlingen.

Bestyrelsen opfordrer nye kandidater til at stille op til valget. Af forskellige årsager vil der være brug for flere nye medlemmer/suppleanter til bestyrelsen. Meddel gerne kandidater til: bestyrelsen@lungstedparken.dk

Med venlig hilsen bestyrelsen  

PS: Hvis du ikke allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev via mail og/eller foreningens Facebook gruppe, kan du gøre det via link på www.lungstedparken.dk

Husk den ekstraordinære Generalforsamling Torsdag d. 11. november



Husk den ekstraordinære Generalforsamling Torsdag d. 11. november kl. 19:30 i Aulaen på Rasmus Rask Skolen.
Indgang i skolegården.
Dagsorden:
1:
Fremlæggelse af projekt legepladser og afstemning om projektet skal fortsætte og i givet fald beløbsrammer.
2:
Valg til bestyrelsen – der skal vælges mindst 3 nye medlemmer og evt. 2 suppleanter.
På den ekstraordinære generalforsamling stemmes der om de to ovenstående punkter.

Nyheder fra bestyrelsen:
Stien bag Lungstedløkkens vænger:
Vi har endelig fået svar fra Odense Kommune. Desværre uden en afklaring. Kommunen oplyser de ikke kan ikke komme med en tidsplan endnu for, hvornår stien er færdig, da der er sket nogle uforudsete hændelser, som har påvirket arbejdet.
Skiltning med parkering forbudt på vendepladser i vængerne:
Kommunen oplyser: I forhold til at skilte vendepladsen med et forbud mod parkering, så er det muligt. Sidevejene er private fællesveje, se kort, så det er de tilstødende grundejere med vejejeren, som skal være enige om at opsætte skiltningen. Vejmyndigheden skal i samarbejde med politiet godkende en tegning, der viser de ønskede placeringer af skiltene samt skiltetyper, inden opsætning af skiltene. Man kan læse mere her: https://www.odense.dk/borger/trafik-og-veje/veje/regler-og-tilladelser/opsatning-af-plakater-skilte-mv/vejvisning/permanent-vejafmaerkning-og-skilte
Det bliver således en opgave for den nye bestyrelse at få dette på plads.
Bomme ved indgange til Lungstedløkkens vænger:
Da det ser ud til at have lange udsigter før stien bliver sammenhængende har bestyrelsen taget kontakt til gartneren for at arbejde videre med de omtalte bomme.
Opgravninger i forbindelse med etablering af fiber:
Der nedlægges rør til både TDC og Energi Fyn så der skal kun graves denne ene gang. I vængerne bliver de nødt til at fjerne nogle fliser på fortovet for at få det gravet ned. Fra græsrabatten hvor rørene ligger bliver der skudt rør til husene på den anden side af vejen så der bliver ikke lagt noget under fliserne på stamvejen og sikkert kun gravet i den ene side i vængerne.
Vandforsyning i Lungstedvangen:
Som tidligere meddelt skal der etableres målerbrønde, anboringer og stophaner på Lungstedvangen. Arbejdet forventes igangsat inden for de næste 14 dage. I den forbindelse skal entreprenøren have plads til en container jord og en skurvognscontainer. De kommer til at stå for enden af Lungstedvej i ”hakket”. Kontaktpersonen hos entreprenøren oplyser i øvrigt: På sigt kommer der elektroniske målere i målebrøndene så man kan se forbruget på fx telefonen. Så bliver det nemt at holde øje med om der skulle være en læk imellem brønd og hus som man kommer til at betale for og som man ikke betaler for når måleren sidder inde i huset. I første omgang skal man dog ud og aflæse i brønden. Han ville ikke love hvornår det blev elektronisk men i løbet af et par år.
Venlig hilsen

Bestyrelsen

Lungstedparkens Grundejerforening



Ekstraordinær Generalforsamling 2021

Med henvisning til foreningens vedtægter indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling
Torsdag d. 11. november kl. 19:30 i Aulaen på Rasmus Rask Skolen.
Indgang i skolegården.

Den ekstraordinære generalforsamling blev besluttet af to årsager.
Det gav det ikke mening at beslutte legepladsernes fremtid/beløbsrammer m.v. med stemmer fra nogle få fremmødte.
Det lykkedes ikke at vælge nye medlemmer til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling.

Dagsorden:
1:
Fremlæggelse af projekt legepladser og afstemning om projektet skal fortsætte og i givet fald beløbsrammer.
2:
Valg til bestyrelsen – der skal vælges mindst 3 nye medlemmer og evt. 2 suppleanter.

På den ekstraordinære generalforsamling stemmes der om de to ovenstående punkter.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

PS: Kom nu ud af busken og vær med til at præge fremtiden i vores område. Mød op og vær med i beslutningen om vores legepladsers fremtid, og overvej samtidig om det ikke kunne være noget for DIG at stille op til bestyrelsen. Ingen medlem er for ungt eller for gammelt til at stille op. Bestyrelsen deler normalt opgaverne mellem sig, meget af arbejdet koordineres via mail og telefon, så 4-5 aftener til hyggelige bestyrelsesmøder i løbet af året er en lille pris for indflydelse og for at være med til at koordinere nye tiltag og vedligeholdelse af vores dejlige område.

Generalforsamling 2021

Den udsatte 2021 generalforsamling planlægges til afholdelse onsdag d. 6. oktober 2021 kl. 19.30. Sæt allerede nu X i kalenderen.

Lokale meldes ud senere.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Aflæggelse af regnskab

4. Rettidigt indkomne forslag

Der er pt. to indkomne forslag til den oprindelig annoncerede generalforsamling. Pga. udsættelsen er der mulighed for at indsende yderligere forslag til behandling på generalforsamlingen. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest d. 1. september 2021. Sendes til: bestyrelsen@lungstedparken.dk

Efter fristen udsendes dagsorden med indkomne forslag samt information om lokale.

5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsen opfordrer nye kandidater til at stille op til valget. Af forskellige årsager vil der være brug for flere nye medlemmer/suppleanter til bestyrelsen. Meddel gerne kandidater til: bestyrelsen@lungstedparken.dk

Yderligere kandidater kan opstilles på generalforsamlingen.

7. Valg af 2 suppleanter

8. Valg af 2 revisorer

9. Valg af 2 revisor suppleanter

10. Eventuelt

Med venlig hilsen bestyrelsen    

Sankt Hans 2021

Grundejerforeningen Lungstedparken inviterer til Skt. Hans aften, onsdag den 23. juni 2021 med start fra ca. kl. 19.30

Efter et års ufrivillig pause er det tid til at fejre Sankt Hans i Lungstedparkens Grundejerforening.

Arrangementet afholdes på det grønne område bag Lungstedvangen 78 & 88.

Bålet tændes kl. ca. 20:30, inden da vil det være muligt at indtage lidt fra grillen.

Alle beboere i Lungstedløkken og Lungstedvangen vil kunne få udleveret 1 pølse m/brød, samt en vand, sodavand, øl eller et glas rød/hvidvin, ved at lade sig krydse af på vores adresseliste i forbindelse med udleveringen. Mad og drikke udleveres samtidigt til alle i husstanden.

Der kan tilkøbes yderligere pølser, brød og drikkevarer til fornuftige priser, dette er også gældende for de beboere som medbringer familie eller venner. MobilePay eller kontanter kan anvendes.

Vi overholder naturligvis alle retningslinjer og sørger for ekstra hygiejne omkring håndtering og udlevering af mand og drikke. Som det ser ud lige nu vil det i juni være muligt at mødes udendørs uden restriktioner.

Hvis der er nogen der har mulighed for at hjælpe bestyrelsen med det praktiske denne aften hører vi meget gerne fra jer på mail bestyrelsen@lungstedparken.dk

Tilmelding til aftenen på udsendte link, så vi har en indikation af hvor mange der deltager.

PS: Hekse til bålet er meget velkomne, naturlige materialer er at foretrække pga. brandfaren.

Med bål hilsen og håbet om en god aften

Bestyrelsen